Produktmenu

Retteskinne

En retteskinne er en skinne som benyttes til at afrette læggesand inden der lægges fliser eller belægningssten på den nye terrasse eller i indkørslen.

Før du skal bruge retteskinnen skal der graves af på det areal hvor flisebelægningen skal være. Hvor meget jord der skal graves af afhænger af hvor stor belastning belægningen udsættes for, samt hvordan jorden generelt er på det pågældende sted. Det betyder at der generelt vil skulle graves mere jord af ved anlæg af indkørsel end ved anlæg af terrasse.

Der skal først anlægges en bundsikring. Denne har til formål at dræne regnvand væk, samt at holde fugt fra jorden væk fra belægningen.

Bundsikringen stampes, eventuelt med en pladevibrator og her kan der efterfølgende også bruges retteskinner til en hurtig afretning så der kommer fald væk fra huse og andre bygninger.

Efter bundsikringen laves bærelaget hvor der oftest benyttes stabilgrus. Igen kan der med fordel laves en afretning med retteskinnerne, så dette lag bliver så plant som muligt. Er der store forskelle på bærelaget, vil der også komme dette i det øverste lag sand, hvilket giver en ustabil belægning.

Når læggesandet er lagt ud og stampet skal der laves en grundig afretning. Læggegruset skal være mellem 3 og 5 cm tykt, og dette er ikke muligt at overholde hvis stabilgruset er udlagt ujævnt.

Retteskinnerne er lavet til af lave afretningen, men der kan også bruges andre ting som et brædde eller lignende.

Ønsker du at købe retteskinner kan dette gøres online hos eksempelvis FC Beton. Se her: Retteskinne fra FC Beton.

Det er sikkert at handle på fc-beton.dk da webshoppen er e-mærket.